02/07/2024 0 Kommentarer
Nr. 2 nyhedsbrev fra kirken
Nr. 2 nyhedsbrev fra kirken
# Nyheder
Nr. 2 nyhedsbrev fra kirken
Kære danskere i Thailand
Så er vi på gaden med nyhedsbrev nr. 2 fra den danske kirke i Thailand.
Der er sket rigtigt meget siden sidst og meget mere er på vej. Det kan I læse om i dette nyhedsbrev.
I sidste nyhedsbrev fortalte jeg om vores anstrengelser for at sikre, at Dansk Kirke i Thailand bliver en permanent størrelse, som hviler på et solidt økonomisk grundlag. Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), som er vores moderorganisationen, hjælper rigtig godt til, men virkeligheden er, at der her i Thailand skal skaffes mange midler og bidrag for at få økonomien til at hænge sammen. Ellers vil kirken ikke kunne være her på den lange bane.
Det har vi brugt mange kræfter på, men det er ikke en let opgave. Vi er rigtig glade for, at flere af vores arrangementer har givet vigtige økonomiske bidrag. Tak fordi I har deltaget i f.eks. julebasaren og dermed hjulpet os økonomisk. Jeg vil dog særligt fokusere på den vigtige virksomhedsstøtte til kirken, og heldigvis kan vi nu fortæller jer om de første positive resultater.
Kenth Hvid, General Manager for Grundfos i Thailand har meddelt os, at Grundfos ønsker at give kirken et betydeligt økonomisk bidrag i 2020. Tilsvarende vigtig er det bidrag, som Jens Bergsøe, chef for ScanProduct, har sagt at han vil give kirken. Kenth og Jens har i et interview med ScandAsia beskrevet, hvorfor de har valgt at yde økonomisk bistand til kirken, læs mere her: https://scandasia.com/the-dani...
På hele kirkerådets vegne skal der lyde en kæmpestor tak til Kenth og Jens! I giver os en uvurderlig støtte, som vi i den grad har brug for til vores aktiviteter i kirken.
Når det er sagt, så skal det understreges, at vores økonomiske udfordring dermed slet ikke er væk. Der skal skaffes mange flere midler og støttekroner. Så kampen for at sikre vores økonomi fortsætter.
Grundfos og Scanproducts er gået forrest og har vist en fantastisk vilje til at støtte. Vi håber meget, at andre virksomheder og privatpersoner i nær fremtid kommer til at følge i Jens’ og Kenths spor.
Lad mig også takke for andre typer af bidrag, som hjælper vores kirke. Folkekirkens Mission Slagelse Provsti har valgt i 2019 og 2020 at indsamle midler til støtte for vores ungdomsarbejde, primært tirsdagscafeen, og diakoniarbejdet generelt. Det gør det f.eks. muligt for Christa at besøge indsatte og syge danskere, ikke blot i Bangkok men også i resten af Thailand. Endelig har vi modtaget en personlig/anonym donation til et transportabelt nadversæt.
Tak for alle typer af bidrag, og på forhånd tak for de økonomiske indsprøjtninger, som vi meget håber at få i 2020 og i de kommende år.
Kærlig hilsen
Kirkerådsformanden, Peter Sand
Kommentarer