Konfirmation
Du kan blive både konfirmeret i Den Danske Kirke i Thailand og modtage konfirmationsforberedelse.
Du er velkommen til at modtage konfirmationsforberedelse, også hvis du er i tvivl om du vil konfirmeres og vil se om det er noget for dig.
Konfirmation betyder bekræftelse. Man bekræfter sin dåb. Derfor er det nødvendigt at man er døbt inden man kan blive konfirmeret.
Er du ikke allerede døbt kan dette ske i forbindelse med konfirmationen.
Læs mere om konfirmationens betydning her: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation
Kontakt præsten og få en snak om et individuelt forløb der passer til dig. Når der er flere interesserede opretter vi et hold.
Konfirmationen kan foregå i Dansk Kirkes Hus i Bangkok, en kirke, hjemme hos dig, i det fri eller et sted der har betydning for dig.
Pris:
Den Danske Kirke i Thailand finansieres af gaver og donationer og ikke igennem kirkeskatten som i Folkekirken.
Derfor tages der betaling for kirkelige handlinger og aktiviteter.
I 2025 er prisen for et konfirmationsforløb 15.000thb. Dette inkluderer undervisning, materialer, forplejning, transport og selve konfirmationsgudstjenesten.
Se en filmen Konfirmationsforberedelse - et år med tro, tvivl og livets store spørgsmål. Unge fra Danmark fortæller om deres oplevelse med at gå til konfirmationsforberedelse. I filmen kan du blandt andet se præst Nicolaj Stubbe Hørlyck og nogle af hans tidligere konfirmander fortælle om konfirmation og konfirmationsforberedelse.